I anden episode af vores podcast taler vi med Anne-Grethe Bjarup Riis om blandt andet betydningen af netværk.
Hermed en kort opsummering af, hvad der kan være vigtigt, for pårørende og deres netværk at huske på.
For pårørende:
Opdrag dit netværk. Fortæl dem, hvordan de hjælper dig bedst og vær ikke bange for at sige hvad du har brug for.
For netværk:
Mød op og vær hos dem.
Undlad, som netværk, at sige “du skal bare sige til”. Spørg i stedet hvad de har brug for.
Bliver du i tvivl om, hvad du skal sige eller gøre, så spørg.
Forsøg at undgå misforståede hensyn.
Tilbyd praktisk hjælp, som for eksempel at slå græsset, fyld fryseren, kom med mad, støvsuge eller bare vær til stede og lyt.
Husk at den ramte ikke kan holde til at være i alt det sorgfulde hele tiden, det kan også være rart og nødvendigt at tale om hverdagsting. Men lad det være op til den ramte, hvad denne har brug for.
Forventningsafstem med jævne mellemrum.
Læs eventuelt mere om, hvad Louise har skrevet om netværk her på hjemmesiden, under professionelle perspektiver.